fredag den 27. januar 2012

Indretnings DIY

I dag kom jeg forbi den her blog og det her indlæg. Havde tænkt på lige at lave en kort DIY over mit tøjstativ. Der er ikke noget tuttenutte over det her, det er konkret og brugbart. I modsætning til foreksempel hæklede æggevarmere!



Stativet er rimelig simpelt lavet. 
Du skal bruge; 1 stk vandrør - ca. 1,5 - 2 meter wire - 1 æske med 3 mm wireklemmer - 4 møtrikker

Det består af et vandrør (kan købes i et hvilket som helst byggemarked, altså Bauhaus, XL Byg etc.) hvori der er boret et ca. 8 mm stort hul (Brug metal bor! Og juster str. af bor efter wirens tykkelse - der skal lægges lidt til). Wiren kan ligeledes købes i alle byggemarkeder, det købes i meter (ligeså let som at gå i stofogstil) som klippes op efter ønsket længde på stativet. Dvs. køb f.eks. 2 meter wire og del den i 2x1 meter.

Først bores der et hul i hver ende af røret (Hullet skal gå hele vejen igennem røret). Derefter gøres wiren klar til loftmontering (se nedenstående billed + vejledning) og til sidst puttes modsatte ende af wiren igennem røret og "låses" med wireklemmerne. Værsgo, et styks stativ.



Der her billed er montering til loftet. De to ender der skal monteres på krogen påsvejses to møtrikker. Én møtrik direkte på wiren, dvs. således at enden af wiren slutter i møtrikken (Det er her vigtigt at svejsnigen er god, da det i sidste ende er den der holder værket sammen) Derefter svejses endnu en møtrik vertikalt oven på den første lodrette møtrik. Og voilá - Wiren kan hænge.


For at få wiren til ikke at smutte ud gennem vandrøret igen, skal der selvfølgelig lukkes af i den anden ende også. Dette gøres nemmest ved blot at købe en lille æske med wireklemmer. Dem jeg har brugt er 3mm, men igen det afhænger af wirens tykkelse. De skrues blot fast på wiren og strammes godt. Wupti har du et færdigt stativ. Enden af wiren der går igennem vandrøret kan det være en fordel lige at give et lille stykke gråt gaffa tape på. Så er det nemmer at få det igennem vandøret, uden wiren "spalter", og man risikere ikke at trække tråde ud af tøjet efterfølgende. 


Enden af vandrøret kunne man eget passende lige lukke af med en korkprop. Det ved jeg min lillebror har gjort på hans.


Man kan helt sikkert lave lignende stativer på mange forskellige måder. Det her var blot et eksempel.
Undskylder for billedernes lidt "grumsede" udseende. Det skyldes effekten jeg har brugt i PhotoScape, kunne bare ikke se det før jeg havde fået dem gemt og lagt ind. Håber detaljerne er til at få øje på alligevel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...