fredag den 20. januar 2012

Når det bare pjasker ned













 

























Nogle gange gælder det bare om at klæde sig på til de byger livet bringer
Billedet kommer her fra

De sidste dage har jeg holdt mig fra computeren. Tvunget mig selv tilbage til symaskinen som ellers har stået stille lidt. Jeg trængte til en pause.. Men jeg var ikke den eneste. I dag satte jeg mig endelig tilbage til computeren og tænkte; måske man skulle skrive et lille indlæg - måske ikke. Istedet kikkede jeg blogge. Jeg kom fordi Karlssons kludeskab og læst dette indlæg, straks vidste jeg hvem Lis referede til. Nemlig min gamle kollega, fra Platanhaven. Vi har haft et kanont samarbejde, sammen med en masse skønne børn og en håndfuld andre dejlige kollegaer. Et samarbejde som for mit vedkommende endte lidt brat med en flytning midt i min barsel.
Jeg bladrede videre gennem bloggene, stadig lidt på flugt fra den her meget kedelige kendsgerning, nemlig at Christina har fået konstateret kræft, og fandt dette indlæg af Ulla.
I et kort øjeblik virkede det lidt som om at hele min lille blog-verdenen, den candy-flossede verden, som man  plejer bare at kunne svømme væk i, var sat i stå - akkurat der hvor mine tanker ikke ønskede at søge hen. På alles læber var Christina og tanker sendt i hendes retning. Utvivlsomt fordi at hun ikke blot er endnu en blogger, men en dejlig livsglad pige der er i manges hjerte. Selvføgelig er det blot et bump ud af en livslang vej, det er klart at hun nok skal klare sig igennem det. Det forekommer mig at jeg jævnligt har familie, venner og bekendte der får konstateret kræft af forskellige typer og arter. Og alligevel har jeg til dags dato mistede flere til færdselsulykker end kræft.
Alligevel er kræft vidst et emne jeg er en anelse konfrontationsangst overfor. Indrømmet. Jeg er ellers hverken tilbageholdende eller konfliktsky. Men det her tunge, trælse emne tager altså pusten fra mig. Det er sikkert også derfor at jeg i forgårs modtog brev fra regionmidtjylland, igen, om tilbud om en forebyggende undersøgelse af livmoderhalskræft. Denne gang skal jeg nok ta' tyren ved hornen og få lavet en aftale.

Tænker at det er en sygdom vi dybest set er priviligerede at være udsat for. Mens små og store børn dagligt sulter ihjel andre steder i verdenen, er kræft en af de få sygdomme vi for alvor stadig frygter kan forkorte vores liv drastisk. Og lige præcis derfor løber det nok også altid én koldt ned af ryggen når man hører ordet; kræft, cancer. Ligegyldigt hvor mange venner og familiemedlemmer man har set kæmpe mod det i årtier. Alle ved at det er en potientiel dræber, og en af de få ting vi ikke har total magt over i vores ellers så civiliserede og overkontrolerede verden.

Solen kommer altid frem igen ikk', ligegyldigt hvor tunge skyer der så har været. God bedring søde, smukke Christina. Jeg er sikker på at vi er mange der glæder os til at du er tilbage ved bloggen og i fuld sving igen. Du er i mine tanker i hvertfald..


Billedet er lånt her fra



Ville så gerne have smidt et eller andet underfundigt smukt og opløftende herefter - Det blev til den her dejlige varme klassisker. Ikke så smukt godt nok, men opløftende forhåbentlig..










1 kommentar:

  1. Kære Tine Først nu læser jeg dit indlæg. Tak for dine søde tanker . Det her et bare et bevis på hvor dejligt et sted boglade også kan være! Den omtanke, den medfølelse og denopmuntrende ord gør så godt.. Tak igen ven. Kærligt fra C

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...