søndag den 19. februar 2012

På gensyn

fine flotte Norges land.. Vi kommer snart igen

Det har været en skøn uge, der desværre, som altid, er gået alt for stærkt. Nu er vi hjemme igen, på heden (ja, det er faktisk hjemme efterhånden). Danmark virker 1-dimensionelt, gråt og kedeligt i sammenligning. Solen står højt over hustagende i dag men manglen på udsigt til hvide sneklædte bjerge og nypræpareret løjper virker slående og det er svært at ryste det tilbagevende billed af høj sol fra toppen af Nos og lysten til at smække et board under fødderne af sig.
Danmark er fladt, fattigt på sne og hverdags præget..

Tilgengæld er mindste bjørnen glad for at være hjemme, og traver lystigt afsted med alt vores bagage, fra den ene ende af lejligheden til den anden. Vi andre to er mindre begejstret ved synet af efterladt morgen opvask, stakken af vasketøj, der hastigt vokser, mens vi langsomt og trætte pakker ud og gemmer alt vores nyindkøbte skiudstyr væk.. Skulle vi ikke bare tage en uge mere med det samme mon?


Billedbombadering Hovden 2012, Part I:



Udsigten fra Nos - Toppen af bjerget - Sort løjpe





Nogle dage var udsigten over byen så fin, mens -

- Andre dage, så den således ud..

Hvidt i hvidt





Hovden Alpin Lodge - Helt nyt, über fint - Men en dyr fornøjelse, vi stadig har til gode


- Ugens uundgåelige -
Store bjørnen og lille bjørnens strik
sokker, tørklæde, håndledsbeskyttere
og bassens nye Electric googles
















Jeg brugte største delen af ugen på min lillebrors gamle Circle O board med RAW bindinger. Ikke en udpræget fed oplevelse. Det er et gammelt board der vejer i hvertfald det dobbelte af hvad det burde, bindingerne er bøvlede og boardet trænger til en god håndvoksning og kantslibning. Jeg tvang det med mig rundt hele ugen, indtil sidste dag hvor min flinke far fik nok af mit brok og strøg ned til den lokale skiudlejer (som han selvfølgelig er på god fod med) og spurgte efter et nyt, let board til sin søde datter. Udlejeren hev et splinter nyt Nitro Ripper 2012 ned fra hylden, pillede prismærket af og smed et par fine Flow bindinger på. Og så var jeg ellers solgt.. Boardet er egentlig designet til "børn/ungdommen" men med mine små 165 cm og 50 kg. gik det fint. Jeg var som et lille barn på juleaften, og det kunne kun gå for langsomt. Det fik en kort test tur i samvær med kæresten, som var helt ny på boardet, ned af en rød piste og blev så ellers smidt fredigt ud fra den længste sorte løjpe der var. Hvilken lettelse! Det føltes lidt som at have kørt med en hel sæk kartofler ved sin højre fod hele ugen og så pludselig at have fået den fjernet ved et penselstrøg. I stedet fandt jeg den totale magt over et stykke træ der fuldte min mindste befaling. Fantastisk! Min mor siger altid at man ikke skal gå ned på udstyr. Næste år vil jeg være bedre rustet, og slippe for de skyhøje udlejningspriser..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...