tirsdag den 29. maj 2012

Næsepudsende omsorgskultur, ligestilling og maskuline idealer


Så blev tonen da vidst slået an! Og det er åbenbart præcis hvad Peter Bastian kan. Det er så luksus med en mand der taler lige ud af posen, med noget på hjertet og som faktisk præstere at ramme en nerve i samfundet som stadig pulsere og er aktuel. Han rammer spot on og har i hvert fald min fulde opmærksomhed - for så vidt muligt anyways.

For med to basser i stuen er det lidt som at forsøge at koncentrere sig midt i en lufttunnel. Når lille manden i korte øjeblikke vender sit opmærksomhedsbehov bort fra mig, fylder største bassen straks hullet ved at fortælle om et eller andet dybt fascinerede istedet. Eller også kaster mussen med farveblyanter mens største bassen bestemt kommandere og forsøger at stoppe de hurtige små arme.
P.t. sidder mussen så i et hjørne og roder med et eller andet han helt sikkert ikke burde, og istedet for at stoppe ham, spiller største bassen boldt fra den ene ende af rummet op af væggen i den modsatte ende.. Ja, koncentration og opmærksomhed, det må vidst være en by i Rusland efterhånden..




For et par uger siden zappede jeg tilfældigt forbi DRK og faldt over programmet Ordkraft. En oplevelse jeg indtil da havde haft til gode. Men hvor er der bare ofte mange gode kulturelle indslag på DRK, som et fint modspil til DR2 som lidt for ofte glider væk i 2. verdenskrig og intetsigende britiske dramaer.

Men jeg faldt altså over Peter Bastian i DRK programmet Ordkraft, som kan ses, eller genses her. Peter Bastian er aktuel med sin bog Mesterlære - en livsfortælling (læs mere her). Om bogens indhold udtaler han selv; Den handler om mit liv og den kulturudvikling som jeg har deltaget i fra min farfars landsbybevidsthed til det senmoderne menneske. Vi har gennemført en enestående positiv og nødvendig kulturudvikling, men vi er druknet i vores egen succes og vi skal videre.. Bogen har fået gode anmeldelser og er et absolut must på min næste ønskeliste. Selvom at Jyllands Postens anmelder påpeger at bogen specielt gør op med Peter Bastians egen generations tidsånd så er det helt sikkert stadig yderst interessant læsning..

“Peter Bastian udstråler så meget energi og nerve og kommer så meget og så inspirerende rundt i bevidstheden og tilværelsen. Resultatet er en bog, der på samme tid er erindringsbilleder, kreativt manifest og ganske hårdtslående opgør med centrale dele af tidsånden. Ikke mindst dem som udspringer af hans egen generation.”* * * * *
Jakob Levinsen,
Jyllands-Posten

Bastian har selv uploadet en kort video til youtube, om bogens emner og indhold - den kan ses her!
Som lille bonus info kan jeg så også lige tilføje at Berlingskes litteraturredaktion satte bogen på deres Årets 10 bedste faglitterære bøger.

Tilbage til den hersens udseendelse. Cirka 16.30 min. inde i udseendelsen citeres der fra hans bog Mesterlære:

"Når de maskuline og de feminine værdi skulle defineres, blev de maskuline værdier formuleret som negative aspekter af udviklingen og de kvindelige som positive formuleringer af omsorg. mændende var  linieære, rationelle, kolde, enøjede, udadvendte, aggressvie, selvoptagede, dominerede, følelssesfattige, falliske specialister og udbyttere. Mens kvinderne blev beskrevet med alle plus ordene for overkevelsen og vedligeholdelsen. Varm, tryg, positiv, medfølelende, opretholdende, altfavnende , jord, mor, brød, følelse, omsorg, intuation, honing og kærlighed.

Så retorikken omkring mænd var at udvikling og fremskridttro er negativ og lyrikken omkring kvinderne var at omsorg og vedligeholdelse er positiv. Og vi mænd fik lært det. Vi blev omsorgsfulde fædre som lærte at tage del i yngelplejen. Det var nyt og det var fantastisk. Vi fik børn. Men vi er gået fuldstændig over gevind og det præger vores samfund, hvor vi har udviklet en næsten ensidigigt næsepudsende omsorgskultur. Hvor den  vertikalitet som kommer fra udviklingsinstinket og som først og fremmest blev udtrykt gennem de gamle maskuline idealer er stort set fraværende."

Citatet er så fint, men det der fangede mig var specielt de uddybende kommentarer Bastian får knyttet til det i udseendelsen. Han pointerer at det var en milepæl for kvinderne, at de i løbet af blot 40 år fik talt sig til en identitet som ligeværdige. Han siger at vi befinder os i en kulturperiode der aldrig har eksisteret i verdenshistorien før, og dermed også at de gamle maskuline idealer, som måtte ofres på kvindefrigørelses alter, ikke længere har en plads i samfundet. Altså må hele den mandelig identitet redefineres, på samme vis som kvinderne gjorde det i 70'erne.. Og så pointerer han er det er vigtigt, vigtigt, vigtigt, at vi er os det bevidste. Og gu fanden er det da så! Jeg er ikke i tvivl om at 70'er generationen, mine ofrældres generation, de er sig det mere eller mindre bevidste. Men min generation virker til at være af den brede opfattelse at alt det der røde kvindeflipperi er et lykkeligt overstået kapitel vi ikke behøver tillæge for megen tanke.

Det er ikke længere tiden til at tale ligestilling og kvindefrigørelse, som man gjorde det for 40 år siden. Unge idag rynker konsekvent lidt på næsen når man siger feminisme og ligestilling, pigerne ligeså vel som fyrene. Ordene emmer langt væk af tabu og lange endeløse ligegyldige diskusioner.
Men burde vi ikke i det mindste være os det bevidst? Igennem alle tider er kvinderne blevet undertrykt. Næsten ligegyldigt hvor man kikker hen kan man være sikker på at selvom manden måske har været undertrykt af sin arbejdsgiver, slaveejer, far eller stat, så har mandens kvinde været udsat for det der var endnu værre. For første gang, nogensinde i verdenshistorien kan vi faktisk tale om ligeværdighed i øjenhøjde. Og så gider vi ikke engang tage notits af det? (Det her bliver bare alt for nemt ét af de der lidt for lange indlæg ikk')

Apropo ligestilling og hvorvidt det er værd stadig at tale om - Bogen over de mest betydningsfulde oanskere, Kraks blå bog, er lige udkommet. Og P3 nyhederne kunne derfor fornylig oplyse  at antallet af optagede kvinder i bogen nu er det højeste nogensinde - med hele 18%!

Hva'? Skulle vi så klappe i hænderne? Jeg har aldrig hørt om Kraks blå bog før, men 18% lyder ikke for mig som noget der umiddelbart bør fejres! Men så langt er vi altså p.t. i ligestillingsfærden. De danske kvinder præsentere i 2011-2012 18% af de mest betydningfulde danskere - og dette på trods af at man ellers skulle mene at danmarks absolut mest betydningsfulde personer i øjeblikket udelukkende består af kvinder - Statsministeren Thorning Schmidt og den nyelig Mærsk fører Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.

Men ja, ja, godt ord igen. Dybest set kan det vel også rage mig om vi gider konversere og filosofere yderligere over det her ellers stadig ret aktuelle spørgsmål. For når dagen er slut skal kvinderne nok komme til deres ret, det er jeg ikke i tvivl om. Spørgsmålet er nok nærmere om de stakkels overrendte, udskældte, malplacerede, omdirigerede mænd stadig ville kunne finde deres fodfæste. Det er vidst ved at være deres tur i tænkeboksen hvis de fortsat vil kunne følge med..




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...