fredag den 4. maj 2012

Sommer sommer sommer - kom så!

Ved ikke hvordan vejret har været i resten af landet den sidste uges tid, men her i det mørke Jylland, har det været intet mindre end fantastisk.. Faktisk har det været så godt at jeg i onsdags dristede mig til at tage cyklen i skole. Det var lidt et sats synes jeg, med den lille 10 kilometer lange rute, men det gik strålende. Så onsdag aften kunne jeg tilfreds gå på weekend i perfekt forårsvejr, ovenpå godt 22 kilometers cykeltur. Torsdag tilbragte jeg alene hjemme, ved symaskinen. Torsdag var også dagen hvor jeg endelig fik sendt en pakke med lidt hjemmegjort-stas afsted mod Aarhus, og dagen hvor jeg fik gjort et længe tænkt projekt færdigt - ny tshirt til mussen. Og så støvede jeg sommertøjet af og fandt sandalerne frem..









Årstid skift er altid tiltrængt synes jeg, sommer såvel som vinter. Og det giver som regel anledning til et lille nostalgisk tilbageblik på de forrige års sæsoner, som man har lagt bag sig. Sådan havde jeg det i hvert fald i torsdags da jeg fandt smykker og tøj frem der ikke havde set dagens lys det sidste års tid eller længere. Mange af smykkerne bærer minder fra sommerferier rundt om i Europa, og i særdeleshed nok Amsterdam. Og får tankerne til flygtigt at vandre og længes efter ferie, varme og frihed.. Jeg nød eftermiddagen med mussen på græsplænen, mens store bassen lavede aftensmad. Vi nussede rundt, kikkede på blomsterne og dykkede ned i detaljerne. Mini bassen ville helst stoppe alle de små detaljer i munden, mens jeg forsøgte at fange dem gennem linsen.. 




Det var skønt at mærke forårs græsset under fødderne, bare at kunne smide sandalerne. Før i tiden syntes jeg at vi tilbragte halve sommere i den tilstand, barfodet og frie.. Jeg har specielt én veninde man kunne være sikker på at finde gående barfodet gennem byen på de høje solskinsdage. Så snart vejret var til det blev militærstøvlerne smidt til side og fodsålerne fik lov at hærde. Men tiden løb vidst fra os..


// Ny tshirt sort jersey //
Der kommer billeder af mussens nye tshirt lige om straks.. Jeg har syet små retro kasettebånd på maven - det fungere fint!






Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...