lørdag den 2. juni 2012

Bytte bytte købmand..

.. I dag byder vi på snottede næser, hoste og ondt i halsen.. Igen, igen, igen. Sådan går det åbenbart med småfolk i huset. De slæber det hele med hjem og deler gerne ud af det. Så lejligheden er officielt erklæret smittezone i dag, og lukket af i forbindelse med karantæne. Kun største bassen har fået tilladt udgang, da kanoer åbenbart ikke venter på nogen. Men mini manden og jeg slapper af, laver ingenting og keder os. Det er fint. Og virkelig længe siden. Totalt tiltrængt, forhåbentlig kan det give lidt ro til mussens lille mini krop, så den kan slippe af med alle de store slemem baktusser..

På TEKO har ugen budt på samarbejde igen i den her uge. Det har været omtrent lige så vellykket som altid, og som man kan forvente. Nogle laver mere end andre, og de sidste laver slet ikke noget. Jeg fik selvfølgelig æren af at fremlægge alene, da resten af gruppen var syg den dag.. Ja, det er samarbejde som man kender det bedst. Og på TEKO handler det hele om samarbejdet, og den rige mulighed det giver for at knokle røven ud af bukserne mens nogle andre tager del i rosen. Men okay, jeg skal da også være den første til at erkende at tanken om gruppearbejde og den mulige chance for at udvide min horisont via samarbejde, ikke er noget der får mig tidligt ud af sengen. Jeg syntes gruppearbejde var trælst i 4. klasse, i 8. klasse, på efterskolen, i gymnasiet (når ikke grupperne var frivillige) og jeg synes stadig at gruppearbejde er spild af min tid..
Mest fordi der går så forbandet meget tid med at snakke, uddele, formidle, og så igen at snakke sammen.. Men det er selvfølgelig processen ik'? Det er der man bliver klogere, stærke og mere sikker. Puha, hvis det så bare holdt stik ikke.. På TEKO har man selvfølgelig bestemt at dette var den mest optimale måde at tilrettelægge undervisningen på, da man mener det er den form der tilnærmer sig vores endelige arbejdsform bedst. Men hvis det er hvad erhverslivet har at byde på, tror jeg sgu' bare jeg melder fra med det samme. Spildt tid, tom ligegyldig snak, fuldstændig mangel på effektivitet og typisk et halvfærdigt produkt hvis endelige kvalitet afhænger af under 20% af den samlede gruppes arbejde.. Så begynder jeg i hvert fald at kunne se hvor finanskrisen startede. Det er lidt som at se kommunalt hyrede entreprenører bruge en hel formiddag, tre mand, på at flytte fire fortovsfliser. Men nu var det jo heller ikke et job i kommunen jeg forsøger at uddanne mig til vel?!

Ugens arbejde - et styks Art Deco planche ( eller noget.. )

Kender du den her?
Fynske tomater bearbejdet på Samsø!

Vi har været på shopping i Kvickly - og kom hjem med Katrine og Alfreds nye tomat ketchup!


Det her er er helt ny opdagelse for mig. Katrine og Alfreds produkter forhandles i de lidt dyrer indkøbsmarkeder (Super Brugsen, Kvickly etc.) og er en absolut fryd for øjet! Og se, der er jeg jo allerede solgt. En emballage der faktisk ser ud som om den burde have vundet en pris eller to, og som jeg uden tvivl sagtens kan finde et nyt formål med når engang indholdt er udtømt.. Det er da en to i én oplevelse. Og så smager det altså heller ikke helt dumt, det er uden tilsætningsstoffer og alt det andet pjat. Ja, de påstår endda at det burde kunne tælle med i de daglige seks?


Desuden skriver de så fint bag på flasken; - tilberedes på verdens mindste tomatfabrik på Samsø, der er kendt for sin høje kvalitet og håndtering af produkter, der skal produceres i et relativt begrænset antal.. 

I fuld gang med uddannelsen som designteknolog bliver man altså pludselig meget, meget, meget bevidst om branding, formidling, emballage, image, og produktets samlede helhed. Og det har folkene bag den her række nye varer tydeligvis også været. Det er så lækkert, gennemført og fuldstændig tidssvarende. Specielt i landets større byer burde mindst ét af de her produkter være standard udstyr i enhver moderne families køleskab..

God weekend!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...