tirsdag den 17. juli 2012

Ferie tumult..

Lige en (forsøgsvis) kort notits fra Barcelona af. Jeg har mange lækre indlæg i ærmet.. I faste læsere må nok heller berede jer på at blive sommerferie spammet lidt. Når engang jeg altså igen har dansk jord under fusserne. Jeg ville gerne billedbombardere jeg allerede nu, men grundet manglende billedredigeringsprogram og for få timer i døgnet, må det vente - men bare rolig, det skal nok komme i så rigelige mængder!

Turen er gået i bil (selfølgelig! Man er jo ikke en bil glad familie for ingenting) fra lille Danmark til det varme Spanien. Vi startede hjemmefra straks efter afsluttet 1. semesters eksamen, juli d. 2. Turen gik gennem Tyskland, med første overnatning i Holland. Den 4. juli kørte vi videre fra Holland mod Paris. Og d. 7 juli fortsatte vi videre gnnem Frankrig, med retning mod Spanien. Den 11. juli landede vi så endelig ved den Spanske kyst, nærmere betegnet, Figueres. Og den 12. tjekkede vi endelig ind i vores ferielejlighed i Barcelona.

Turen indtil da forløb over alt forvetning, dagene gik omend lidt for stærkt, og mussen nøøød de lange køreturer - stik imod al forventning. Paris bød på traditionel sightseeing, besøg i latinerkvarteret og dejlige rolige dage. Figueres overraskede med lækker kyststrækning, pool og Dalí.. Og Barcelona har været fantastisk og taget så pænt i mod os.

Men allerede på første aftenen modtog jeg dårlige nyheder hjemme fra fynsland af, den slags kedelige nyheder, som man altid helst vil være foruden, og som det altid tager tid at sluge. En gammel bekendt, en ven, en kammerat på min alder, er desværre gået bort - lang tid før hans tid. Det tog pusten fra mig i sommervarmen, og følelsen af ambivalens og en anelse hjemve trængte sig ubenægteligt på. 
Men Barcelona er nu dejlig, og efter en solid bytur med manden og lidt kort med dyr kommunikation med hjemegnen, viste ugen sig alligevel fra sin bedste side af..

Lige indtil i går, hvor mussen desværre kom hjem fra udflugt, med far og morfar, med den kedeligeste temperatur på 38 grader.. Feberen steg kun derfra og i går midnat røg vi afsted i morfars SAAB, med en ked og træt dreng med 39,9 i feber, på jagt efter et åbent spansk hospital. Heldigvis vidste det sig ikke at være hverken mæslinger eller det der kunne være værre. Og allerede i aften er han tilsynladende ved at være på toppen igen. Dog uden nogen videre forklaringer eller løsningsforslag. Det er gudskelov gået i sig selv lige så umiddelbart som det kom. Og i aften kunne vi langsomt ånde lettet op, efter både at have snakket om at tage første fly hjem, køre før tid og alt det der er meget værre. 

I morgen står den på catalansk loppemarked i nabokvarteret - jeg ser frem til det! Og så bakker vi ellers pænt vores overfyldte tasker igen, og kører langsomt nord på..

En ti dages tid og så burde første postferie indlæg at ryge på bloggen! Fortsat god ferie derude, håber I nyder den lige så meget som vi gør!

(Please bær over med mig og se bort fra alle stavefejl og tankeløse formuleringer - sengen kalder og det har været en laaang dag!)

2 kommentarer:

  1. Jeg elsker dig min forunderligste Tine, håber I har det godt efter omstændighederne - mine tanker er hos jer <3 knus Rikke Storck

    SvarSlet
  2. I lige måde da sødeste Rikke musen! :) Vi er endelige hjemme igen på dansk jord, det er nu dejligt.. Vi er på fyn i øjeblikket, torsdag kører vi et smut til KBH, men så i starten af næste uge regner jeg med at vi sætter kursen hjemaf. Tænkte på at slå et smut forbi Risskoven? Har en lille ting med hjem fra Barcelona til dig og søde mini pigen ;)

    Du kan nå mig på mobilen, eller fjæsen!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...