torsdag den 30. august 2012

Velkommen til Alice i blogverdenen..

 
(Jeg må heller starte med at advare mod følgende indlægs indhold. Der vil blive forsøgte sprængt illusioner og blog bobler. Der vil muligvis også blive vist billeder der hverken har til formål at forskønne, behage eller på anden måde tilføre skønhed - og ja, jeg har kastet mig ud i det - selvom at jeg nu aldrig bliver lukket ind i den hemmelige blogklub af indviede og betroede blogger, der holder den gode tone. Men bare rolig, det okay. Jeg overlevede både 3. og 4. klasse påtrods af total mangel på tilpasning og forsødning. Jeg skal nok klare det her ligeledes..)
 
 
.. velkommen til min lille voksen udgave, af den trænge klaustrofiske 3. klasses dansktime. Sådan ser den store farverige blogverden af og til ud, her fra min sofa af i hvert fald. Hver gang den tanke slår mig, spørg jeg mig selv hvorfor jeg nogensinde gik igang?
 
Jeg ved det altså stadig ikke helt. Tror ikke der er noget godt svar. Ikke et der ikke allerede er blevet læst, misbrugt, skrevet, re-skrevet og oplæst lidt for mange gange.
 
Men jeg synes det er interessant. Hele den her lille elektroniske verden, hvor igennem lyset fra vores egen lille selviscenesatte virkelighed skinner ud til resten af den lille iscenesatte blogverden. Der er lidt Alice i eventyr land over det!
 
Og det er i virkeligheden først der det begynder at blive interessant. Når man ser på det samfundsfaglige aspekt af det her, det sociale, det psykologiske og det selviscenesættende. Det tidssættende. Det stilsættende.
 
For om det er skrivekløe, opmærksomhed eller blot en fundamental trang til et større publikum, der får folk til at tænde op for deres bloggerier, synes jeg egentlig ikke er det specielt interessant. Det er basalt. Elementært. Jeg antager som en selvfølge at der må være en grundlæggende årsag til folk er startet. Hvor ærlige de så har tænkt sig at være omkring årsagen eller hvorledes de videre vil fremstille den, er mig ærlig talt mere eller mindre ligegyldigt.
 
Nej, der hvor det bliver interessant er når vi nærmere os noget der ligner nye tendenser. Hele den her nye verden. Nye kommunikations former.
Jeg har før blogget om (både hvor selvmodsigende det her er og- ) hvor lille "blogverdenen" egentlig er.
 
Til alle jer mindre erfarende bloglæsere, lad mig male jer et mentalt lille billed. Det ser nogenlunder sådan her ud;
 
 
 
Blogverdenen, er ét kæmpe univers, på størrelse med hele dens omgivende virkelige verden. Men inde i blogverdenen er der mange forskellige verdener, små universer der boblende og sprudlende driver rundt omkring hinandens kerner. De er alle forbundet i en eller anden grad, men de berører ikke hinanden. Små amerikanske highschool pigers tumblr. blogs, om ingenting og papirklip, støder ALDRIG ind i de danske mødre blogs verden. Og omvendt.
Der er en kæmpe blogverden af store, styrt indtjenende, modeblogger. I den virkelige verden, befinder de sig spredt ud i hele verdenen. Men man vil opleve at f.eks. de bedst indtjenende (og det er altså ikke sparekasse penge vi taler om her - det er nærmere små ingeniør indkomster) svenske modeblogger kender hinanden på må og få.
Og sådan forholder dig sig altså. At alle kender alle, i deres egne små bobler. Deres små bobler som de så passende har døbt, blogverdener.
 
Det psykedeliske begynder først når man så småt bliver så etableret i sin lille blogverden at man glemmer det omkring liggende smafunds egentlige regler, og i stedet blot taler blog etik, egne tanker og meninger. Pludselig opstår der nye små verdener, i små bobler, afskåret fra resten af verdenen. Og i de små bobler skal der holdes god ro og orden (ja, det har taget en lidt små borgerlig form). Der tales meget om etik og god stemning. For den gode stemning er afgørende.
 
Vi glemmer så fuldstændig det egentlige kreative udtryk, orginalitet, rene tanker. Det bliver snævert i stedet for alt favnende. Det taber sin glans og de små finurligheder man ellers, muligvis, måske ville være stødt på, falder fra.
 
For flere måneder siden hørte jeg én fortælle om alle de her intetsigende, ens udseende, ens skrivende blogge. Pludselig er det eneste jeg kan se de enorme masser af ens blogge. Blogge der lyder ens og ser ens ud. Ja, hvis ikke jeg vidste bedre kunne jeg forledes til at tro at de var masseproducerede.
 
Vi trænger til lidt grimhed her i blogverdenen. Noget sprælsk, lidt oprør og fanden i voldskhed..
 
Jeg forledes til til at skrive mænd, vi mængler mænd. Nosser og ansigtsbehåring. Det plejer at tilføje en vis grad af grimhed. Men med en overhængende risiko for at være både kønsdiskriminerende på egen vegne og samtidig at ødelægge den gode stemning, sluger jeg egne ord, før de knap har ramt tasterne..
 
 
Det var det første grimme der faldt mig ind. Det er grimt..
 
Nogen der vil lege med? Måske der faktisk kunne komme et eller andet originalt, interesant eller ja, endda smukt ud af det..
 
 

3 kommentarer:

  1. HOV - Tine - hvor kom den fra? Kram

    SvarSlet
  2. Hmm - nu kan jeg jo ikke lade være med at føle mig en del af dine ord.. faktisk - sagt med smil på læben..

    SvarSlet
  3. Hej C! Tror den kom lige fra hoften af.
    Jeg er jo selv en del af det. Men ind imellem virker det bare så tandløst.
    det er en dejlig blogverden, den er fin, skøn og inspirerende. Men også begrænset. Lidt tutti frutti. HVor er asfalten og alt det grimme?

    Ind imellem når jeg zapper fra den ene lille blog til den anden, slår det mig at det snart fungere nærmere som en forlængelse af facebook eller lignende socialenetværksformer, bare i en lidt brede og mere kreativ format. Vennerne tælles i fastelæsere i stedet og alle holder tonen bedst muligt for at nå højest muligt op i hierakiet..
    Men ja, det kommer selvfølgelig nemt til at lyde lidt negativt. Sådan er det egentlig ikke ment. Tror bare jeg forsøger at skaber orden i mine tanker. Og jeg synes virkelig at det er interessant fra en samfundsfaglig vinkel. Er det den nye kommunikations måde, en udvidet version af facebook?
    Kommer vi til at se nye blogger der kan vende hele dne pæne blogverden på hovedet? Det er min erfaring at der altid kommer en modreaktion til enhver dille. Der er jo grimme ting i verden, og der er også folk der udgiver bøger om nogle af alle de grimme ting i verden. Også coffetable books (Se Liv Carlé Mortensens AMAZON). Hvornår ser vi blogger der afspejler det? Vil der blive ved med at være en interesse i at vade rundt til knæene i pæne krea blogge?

    For mig ligger der lige så meget kreativt i det grimme som i det oplagt pæne..
    Hmm, hvad tænker du Christina? Du ved godt kunst er bedst når det provokere (ikke fordi vi taler om kunst her). Men det gør ikke noget ting rykker lidt i os :) hehe, og det er helt sikkert sagt med et smil på læben (jeg ved du kan tage det)!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...