tirsdag den 4. september 2012

Neon detaljer..






I søndags blev den her lille sag endelig færdig. Jeg kan ikke holde alt for mange løse ender ud lige for tiden. Der er knald på med begge vores uddannelser herhjemme i øjeblikket, og mussen er som altid i fuld gang. Så  mange ufærdige projekter og lange to do lister er ikke noget der gavner for tiden..


Jeg gik i gang med skitser til dragten i sidste uge, tegnede mønster fredag og syede lørdag/søndag. Min snart 30 år gamle brune 80'er maskine drillede mig umenskeligt meget, men efter 5-6 opsprætninger af lynlås nærmede jeg mig et resultat jeg kunne være bekendt. Det er ikke perfekt. Noget er med vilje, andet er ikke. 

De rå kanter og den ubehandlede jersey er helt bevidst. Det er forlængst faldet mig ind at jerseyen arbejder bedst sammen med mig når jeg tvinger den til mindst muligt. Når man faktisk giver materialet en chance for at tale sit eget sprog kommer der nogle meget fine og ekstremt enkle resultater ud af det. Det giver virkelig nogle usete muligheder for at være totalt usentimental og slippe for alle overflødigheder. Her taler jeg ikke om at skære arbejdstiden ned, nej det er ganske enkelt et spørgsmål om at holde tingene så "rene" og minimalistiske som muligt.  

Hvilket minder mig om DR1's nye program "Danmarks dejligste hjem" som blev sendt for anden gang i går aftes kl. 21. Nogen der så med? aftenens finalist var absolut pladsen værdig og meget apropo smagfuld bearbejdning, rå kanter og materialers enkle rene, uforskønnede udtryk.


Liberty detaljen fortsætter på indersiden. Således at unødvendige grimme syninger blev gemt af vejen i det lille åbne flagermus ærme..

Ja maskinen ville til sidst ikke engang lave fire rækker alm. stikkesting som så bare tilnærmelsesvis ens ud. Hvad kan man så gøre? Afslutningerne var dog fuldt overlagt. Rodet og en anelse sjusket måske, men det passer mig nu godt.. Når man ser den neon pyntestikning arbejde sig igennem stoffet får man automatisk lyst til bare at slippe maskinen løs og lade den æde sig igennem hele arbejdet på kryds og tværs. Så selvom at det ikke umiddelbart ligner det, var dette mig behersket..




Dragten blev syet op i støvet lilla jersey, koral farvet neon tråd og blå liberty... 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...