onsdag den 5. september 2012

Wood Wood generationen


Vi er på nippet til at kaste os i lag med konstruktion af vores færdige styles til selv valgte brands.
Jeg arbejder som før nævnt med det fine street fashion brand Wood Wood, chef designer Karl-Oskar Olsen. 

Igår aftes gik tiden med at tegne en "line up", et nyt begreb for mig, i hvert fald i en ikke krimiserie agtig sammenhæng. Det har dog hurtigt vist sig at være relativt simpelt, på trods af at det sluger det bedste af min tid.

Jeg tegnede modeller til mode tegninger sidste uge(ja, det gjorde jeg virkelig - det er ikke bare for sjov). Og håbede virkelig at det ville være gjort ved det. Det var enormt tidskrævende og enormt frustrerende. Det fik mig hurtigt og drastisk til endnu engang at indse at jeg ikke ligefrem har tilbragt flest timer ved tegnebrætte de sidste år. Mine modeller blev både meget buff, muskuløse og ind imellem direkte tykke..

Ti udvalgte "styles" (- ifølge min design lære - i følge mig "rå skitser af siluetter") til videre kollektion/line up arbejde.

Den famøse "line up". Ti udvalgte items, min. 5 modeller. En lille mini kollektion.
Mine modeller er her røget på en alvorlig slankekur, faktisk brugte jeg min eftermiddag i går på at sidde og tegne små damer der mindede mig anatomisk set, mest om skeletter. Den anorektisk del af branchen har åbenbart allerede sneget sig ind på arbejdet. Tynde damer er bare bedst, og totalt urealistike hvepsetaljer fungerer..



Dette ret enkle outfit kommer til at danne grundlag for næste trin - konstruktion af t-shirt og nederdel til aflevering.


2 kommentarer:

  1. Hvor er det bare flot! Er vild med dine tegninger - i hele processen :) Det er jo små kunstværker!

    SvarSlet
  2. Ih mange tak tina.. jeg knokler virkelig med de tegninger, og finder det meget frustrerende så dine ord falder på et varmt sted :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...