mandag den 8. oktober 2012

App's til de mindste


Hvor mange af jer kære forældre benytter jer af de mange elektroniske tilbud til de små poder?

Vi har egentlig ikke rigtig gjort i det her hjemme, men med anskaffelsen af nye telefoner, fristede det alligevel. Så den anden dag kastede jeg mig ud i det.. Generelt set har jeg ikke det store problem i forhold til den elektroniske udvikling og dens indflydelse på børneopdragelsen. Som med alt andet må det være et spørgsmål om balance. Jeg tror det største problem bliver når børnenes leg pludselig altid foregår på samme forudbestemte grundlag. Når de små hjerner ikke når at blive sat i sving og deres egen fantasi får frit udspil. Når tryllestaven skal være den rigtige Harry Potter tryllestav fra Fætter BR eller når legens præmis og regler altid er forudbestemt af en eller anden computerspils programmør. Men hvis blot man husker at få balance i tingene mener jeg ikke at der er det store at frygte, vi kommer ikke udenom det under alle omstændigheder..

Jeg har hentet app's i stor mangfoldighed til mussen.. Jeg har hentet klaverspil, boldspringnings-app, vendespils app, dyr/lyd app osv. osv..
Kode ordet i den her sammenhæng har selvfølgelig været - gratis og nemt! Det har ret hurtigt vist sig at vi forældre synes projektet er langt mere interessant end mussen - big surprise..

Jeg har hentet:

Kids piano game - LITE
Kids Piano Spil LITE

My baby balloon
Min baby spil (Ballon pop!)

Sound Touch Lite og en animal sound app.. Lite har lavet mange fine apps til børn, så hvis du mangler inspiration kan de være en idé blot at søge på LITE. En veninde foreslog mig også endnu en fin børne app i forrige uge, desværre har jeg igen glemt hvad den hed. Men generelt set er der virkelig mange fine apps til rådighed, gratis og til børn i alle aldre. Dog bliver det nemmere når de er lidt større end mussen (1½)..

(Disse app's er til android)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...