søndag den 29. april 2012

Én klassiker..

Der er så mange fine gamle film klassikere, som jeg veeed at jeg virkelig burde dykke ned i. Men hvornår er det lige at man får sig taget sammen til at zappe væk fra det intetsigende, tomme, hjernelammende, junk der altid synes at fange én på langt de fleste kanaler, måske liiige med undtagelse af DR's. Det hele er underholdning, men noget foregår altså på et lidt højere og mere indholdsrigt niveau end andet. DR2 og DRk har som regel noget at byde på når ens hoved bare ikke kan rumme flere drøn irriterende reklamer og hjernedøde én times serier.. 

Sidste weekenden (tror jeg det var) ladende jeg altås flygtigt på DRk i jagten på et eller andet mit hoved kunne rumme, og faldt over en af de der gamle perler, som jeg bare aldrig har fået mig sammen til at se. "Roman Holiday" med Audrey Hepburn - på dansk "Prinsessen holder fridag". Den er indspillet i 1953, sort/hvid og er ret sød. Ud over de meget søde og velspillede scener, udfolder der sig jo selvfølgelig også en hel lille tidslomme, som er så aktuel i dag.. Specielt fangede prinsessen (Hepburns) påklædning mig. Hun stikker af hjemmefra, og har ikke medbragt hverken penge, kuffert eller andet udstyr. Så igennem samtlige af filmens scener er det faktisk den samme hvide skjorte som på mest forunderligvis forvandles samtidig med hovedpersonen, fra den formelle, stive, uerfarende prinsesse til den løssluppede, afslappede, moderne frie kvinde. Det var virkelig skægt, da først jeg opdagede det, og helt utroligt synes jeg. Skjorte er et must i skabet for tiden synes jeg, og specielt i den lidt mere formelle, dog afslappede udgave, så det var så apropos og tankevækkende at se hvorledes man formåede fuldstændig at ændre den her éne skjortes karakter fuldstændigt igennem en række scener..


AH - Roman Holiday  Shirt 3
// første dag som en fri prinsesse //

AH roman holiday  - shirt 5
// De lange lokker falder, ærmerne smøges op til albuerne //

AH - Roman holiday  Shirt
// Dagen forløber; ærmerne smøges helt op, kraven knappes afslappet op //

Audrey Hepburn - Roman holiday  Shirt with scarf
// Tilføjelse af lille tørklæde ændre det umiddelbare indtryk fuldstændigt //

AH Roman holiday  shirt 4
// Ved aftenens afslutning knappes skjorten helt op - det fungere fantastisk i filmen //
Dette er dog ikke det rigtige billed! Skjorten er derfor heller ikke den rigtige.. øv øv


Nå men og anyways, jeg har da været ved maskinen igen. Og med "Roman Holiday" i tankerne, kom der et stk. ny skjorte ud af det.. Lægger billeder ud senere


onsdag den 25. april 2012

Stof shopping..

Så gik turen til stof og stil igen, igen , igen.. Der blev købt lidt blandet godt ind. Blandt andet stof til to nye vimpler, de skal være 2x2 meter og syes i farverne orange, brun, lilla og gul. Det bliver så fint, og djelig retro. ranke er ikke til vores lille krudtugle (som den lille afslører), men til en af mine søde veninders dejlige lille makrel. De besøgte os for noget tid siden, og faldt lige straks over mussens ranke, så nu har jeg lovet at lave en retro tøsefin én til mini smuksakken, det bliver så fint..




// Retro brun - fra min mor //

// Nervøst velour, fleece og andet godt //

// Brun sildebens uld //

// En gammel favorit fra gemmerne //

// Koralfarvet patchwork m/blomster //
Disse tre er købt i dag, med henblik på den fine lille ranke

//  Karamel farvet babyfløjl //
Købte da lige en ekstra meter, til nye mini sommer buxer



Nu ligner det vidst at jeg har ryddet stof og stil for gult, brunt og orange. Men det har jeg nu ikke, bare rolig. Jeg har været i gemmerne, på stof jagt. Og bliver vidst nød til at indrømme, at der var mere end jeg havde forstillet mig, også mere end der ses.. Alle stofferne skal ikke bruges, det ville vidst blive til en anelse mere end fire meter ranke, men nu skal de bedste vælges ud - og så skal jeg nok lige smide et billed eller to når arbejdet er færdigt..

Nårh ja, og så har jeg jo weekend fra i dag af(jo , den er go' nok!), har godt nok lige et par afleveringer der ligger og venter på mig. Men mon ikke jeg er færdig med den her inden søndag!






tirsdag den 24. april 2012

TEKO optagelsesprøve part II

Nu får I lige en lille håndfuld billeder mere fra min optagelsesprøve. Hvis jeg skal sige mere om det, er der vidt kun at sige at det selvfølgelig er en opgave der kunne løses på 100.000 forskellige måder. Der er ingen facit, og kun fantasien sætter grænser.. Og så skal man nok også lige holde for øje at det her er altså barselsarbejde, uden at have modtaget undervisning eller være i speciel skarp træning.





Ins. billed 3 - hvilket har været mit inspirations grundlag til følgende model 2





Skitser til inspirations billed 3
Model 2

Ins. billed 3
Model 2















Valgfrie tegninger
Croqui pasteller af mussen











lørdag den 21. april 2012

App vanvidet..

Okay, jeg kan vidst ligeså godt starte med at sige at jeg ikke er et teknologisk vidunder, at det ikke interessere mig udover mine daglige behov og at jeg ikke er en af dem der orker, gider eller prioterer at bruge mine sparepenge på nyt elektronisk udstyr. Det er og bliver en hade post i min økonomi, ikke fordi jeg ikke synes det er lækkert, nyt er altid lækkert, men fordi at jeg ved at det ikke er en langtidsholdbar investering (imodsætning til designertasker og nye Acne jeans), kun en meget dyr én.. Men manden deler altså ikke min mening her, og punger gerne ud - desværre for ham og hans pengepung, er den skrumbet forfærdeligt på SU-diæten, og spytter ikke længere de store fine beløb, ud som han ellers kunne tænke sig..

Men det er da alligevel blevet til en brugt HTC smartphone til ham, mens min to år gamle Sony Ericsson selvfølgelig er stenalder lignende og slet ikke kan noget som helst smart.. Og selvom jeg synes det her elektronik kapløb som har været med til at definere hele min opvækst, skolegang og levemåde, er en anelse vanvidigt og overvuderet, kan jeg godt se nogle få fordele i de hersens smarte telefoner.

F.eks. viste bassen mig fornylig at han havde hentet to nye app's (jeg er ikke så langt bagud at jeg ikke ved hvad én app er, kun så bevidst meget bagefter at jeg har valgt det fra - men ellers kan der læses lidt om den almindelige App udvikling, og forklaring her). Den éne App var den her, "Åbent nu", den er gratis og super smart..



Herhjemme er den sædvanlige søndags debat altid - hvad har åbent? Bassen har altid den klart mest liberaleholdning i den sammenhæng og påstår gerne hårdnakket, at alt nærmest har åbent. Mens jeg sidder tilbage med det konservative kort og tvivler stærkt på at andet end fakta har søndags åbent. Her kommer "Åbent nu" app'en os til gode, og når vi befinder os i landsdele hvor vi ikke aner hvad der ligger nærmest eller har åbent.. Men selvføgelig kan google gøre det samme for én, det her er bare en anelse hurtigere og mere målrettet..



Den anden app var den her, "Check and done", den er ligeledes gratis og rimelige funktionel i den papirløse hverdag.


Hele konceptet er altså lidt pudsigt, her har jeg rendt og skrivet huskelister, pakkelister - alle former for lister, lige siden jeg kunne stave, og pludselig er der nogen der har gjort selv dét papirløst for mig. Men det betyder altså også at man slipper for at stå i den der åndsvage situation, hvor man har brugt 15 min. på at sætte en indkøbsliste sammen, og derefter glemmer den hjemme på køkkenbordet. I hvert fald så længe man ikke er mig. Jeg har ikke helt samme tilknytningsforhold til min mobil som de fleste har, og efterlader den gerne mutters alene både her og der i længere perioder, uden at skænke det en tanke. Til stor irritation for resten af familien, venner og bekendte, som selvfølgelig er af den pudsige opfattelse at mobiler er noget man altid har ved sin side - ikke liggende to etager længere nede, i bilen, i halvandet døgn..
Nå, men altså en app til at skrive lister, alle slags lister - og som efterfølgende kan krydses af lige så langsomt som man bevæger sig igennem den. Rimelig smart..

Hmm, nå nu har jeg så tilføjet lidt til det højteknologiske vanvid. Og tør godt indrømme at jeg af og til, i kort glimt, overvejer at købe mig sådan en smartphone. Men indtil videre bliver det vidst ved tanken. Det ville betyde at jeg altid havde mit skema, mit studienet, hotmail, bloggen, fjæsen, søgemaskinen og hundrede tusinde andre tjenester lige ved hånden, uden overhovedet at behøve at tænde computeren, og det kunne jeg sagtens se fordelene i. Jeg ville blive 230% mere mobil, mere fleksibel, mere effektiv og mere fri af computeren. Men i den fleksibilitet og effektivitet ligger der bare også en anden form for afhængihed, begrænsning og indskrænkning.. Det ville tage en lille bid af min frihed til at lukke ned, afskærme mig, lukke af og koncentrere mig om lige præcis det jeg er i, lige præcis der hvor jeg er. Og det er bare så vigtigt, totalt alt afgørende, at man indimellem kun gør én ting, og bare er. Hvis man altid forsøger at gøre 117 ting på én gang, kommer man til at gøre tingene halvhjertet og får aldrig gjort noget ordentligt og helhjertet..

Det er virkelig et spørgsmål om at regne ud hvordan man bedst passer på sig selv og samtidig følger med udviklingen.. Christian Stadil er et meget godt eksempel på at det kan lade sige gøre, men at det kræver disciplin og selvindsigt;

"Vær tilstede i det du laver. Svarer du på en mail, samtidig med at du taler i telefon, er du ikke effektiv nogen steder… Når du jager to kaniner, fanger du ingen”


Citater hentet her







fredag den 20. april 2012

Forårs camping..


Så blev det tid igen, foråret kom snigende, dagene blev længere og før jeg fik set mig om var vi på vej ud igen. Det er noget sjovt noget, opvokset i en spejder familie, der altid har sværget til lejrbål, camping og udeliv, men uden nogensinde selv at have været rigtig med på vognen, finder jeg pludselig mig selv i fuld færd med at følge familiens traditioner.. Noget har skulle fylde tomrummet der blev efter at have opgivet vores ungdom og frihed, som vi kendte den bedst og ellers har boltret os i de sidste mange år.. For bassen har en del af svaret i højgrad været at tage ud med fiskestangen og finde ro og udfordring og for mit vedkommende ville jeg specielt i vinterperioden ønske at vi var bosat mere nordligt, og at man istedet kunne bruge hvert et ledigt øjeblik med et board under fusserne..



Men sådan ligger landet jo bare ikke. Dog har lille Danmark også lidt at byde på, selvom det ikke er de store udfordringer.. I torsdags var solen fremme og bagte for første gang i lang tid, vi tog chancen efter at have set vejrudsigten for resten af weekenden, pakkede taskerne, hentede mussen og drog afsted mod den nærmeste naturcampingplads. Naturcampingpladserne er nærmest altid gratis men tilgengæld super primitive. De ligger spredt over hele Danmark, oftes i ret naturskønne områder.




Velkommen til heden!
Var godt klar over at vi var flyttet fra grønne Fyn men hvor øde og anderledes heden faktisk er, var vidst ikke helt gået op for mig før i torsdags..

Basserne slår telt op i de nærmest ørken lignende omgivelser



Dette var så absolut en af de bedre pladser med brænde, bålplads, bord/bænke og sågar et fint lille lokum!



For snart en lille evighed siden rejste jeg sammen med resten af familien gennem USA, fra Louisiana til California, syv stater på fire uger.. Og ind imellem da vi vadedet rundt, der ude på heden i torsdags, fik jeg glimtvis associationer til amerikanske landskaber, der åbenbart stadig står knivskarpt i min hukommelse. Men når man så bevægede sig længere ind i skoven, helt der ind hvor træerne stod tætte som i "Games of Thrones", hvor skovbunden var dækket af et tæt og frodigt lag mos og faldne fyrnåle, helt derind hvor solen havde svært ved at trænge igennem og henlagde området i en sælsom mystik og indre ro, mindede det så absolut om de norske fjelde og svenske skove.. Det var lidt af en rejse og vi nød det bare..





Lidt udfordringer lykkedes det os alligevel at finde - ikke planlagt vil jeg sige.
Aftenens spadseretur ud i terrænet overraskede os - men det gik! Selvom det var en anelse stejlt






Alt godt fra rodekassen..

Mussen på hylden..


// MAIK cykelkasse //

Læs mere om den fine dansk designede bikecrate her!

// Haglöfs OXO rygsæk //

Endelig er der kommet feriepenge. Jeg havde forestillet mig at jeg skulle ud og købe en helt ny garderobe - nærmest! Men jeg har ligesom måtte sande at det er dyrt at have en familie. Mini bassen skulle have nye sandaler, ny cykelhjelm, en cykelstol, ny sovepose og en bunke andre yderst nødvendige ting, selvfølgelig.. Mens store bassen straks lånte en pæn håndfuld kontanter til ny rygsæk og en kano. Det er her ret relevant at pointere at han lige har skrevet opgave om biografien "Ind i vildmarken" - bedre kendt som filmatisering "Into the Wild", om amerikaneren Chris McCandless der dragede ind i Alaska for at overleve på egenhånd totalt afskåret fra resten af samfundet..
Jeg nåede dog at få mig taget sammen til at opdatere cyklen før hele overskuddet var givet væk. Dee har fået ny cykelkasse fra MAIK på, ny pumpe og Yepp cykelstol. Jeg smider lige et billed eller to når det hele er blevet monteret, det bliver så fint! Specielt cykelkassen har jeg været meget spændt på at få hjem. Og jeg er virkelig positivt overrasket over resultatet, der er lige akkurat plads til at der kan stå en pizza bakke i bunden - helt nye muligheder for hvad der kan lade sig gøre på cykel - selv med børnestol bagpå!



torsdag den 19. april 2012

Dårlig samvittighed og velfortjente fridage!


Jeg må vidst efterhånden indse at det ikke er de daglige, eller for den sag faste ugentlige indlæg det bliver til her på bloggen. Men så er det altså sådan det er, total mangel på balance, struktur og regelmæssighed, i korte perioder bliver bloggen bombaderet - for så kort efter at blive drøn stille.. Det er lidt synd, men det ser ud til at være omstændighedernes vilkår. Ind imellem fortaber jeg mig lidt i skole projekter, små hjemme opgaver og hverdagsroderi, men jeg skal nok vende stærkt tilbage og forsøge at få lagt lidt ud ind imellem. Det er ikke fordi jeg ikke har noget på hjertet, men nærmere problemet med at finde tid til at sætte sig og skrive, mens man stadig har det siddende der hvor det giver bedst mening..

Mini manden er endelig blevet klippet - og ja, det trænger til et lille eftersyn - sådan en motorisk overudviklet krudtugle er ikke det nemmeste at gå til med en saks




Vi er ved at berede os på sommer og frilufts liv.. Jeg kan ikke helt regne ud hvilken vinkel det kom fra, altså vores tiltagende udflugter til det afsidiges. Men sådan er det i hvertfald blevet. I sidste uge købte store bassen en kano! Ja, en fem meter lang kano, med et to centimeter stort hul i siden og seks centimeter lang flænge i midten. Men det kan fikses siger både han og min far, og det er dermed erklæret for nyt familie projekt i garagen på Fyn.

Det er fint nok, så længe der ikke bliver forventet at jeg tilbringer samtlige sommer weekender sejlende op og ned af Guden Å'en..

Nå, men klar til endnu en køretur rundt i europa er vi i hvertfald - meget endda. Sommeren kan kun komme for langsomt i øjeblikket. Selvom jeg synes det er spændende, og en god tanke at vi på skolen skal lære de mere alsidig aspekter af vores uddannelse og fremtidige erhverv, så forekommer det mig en anelse formålsløst for tiden, og jeg har så frygtelig svært ved at holde mig selv til ilden, når jeg ikke kan se hvad meningen skal være.. Vi kan umuligt nå at bruge al den info der bliver forsøgt hældt på os for tiden, og jeg ved at hele det her 1. semesters grundforløb kun munder ud i én enkelt eksamen. Skriftlig, to timers alt mulig quiz - tøm hovedet og se hvad der har sat sig fast. Det er fint nok, men så langt fra de krav man ellers var van til fra gymnasiet, og når det så ikke engang ligger sig op af ens speciale er det svært at vedligeholde begejstringen, fremfor bare at kaste håndklædet i ringen og tage sig endnu en fridag.

Specielt når jeg ved at de timer jeg har været til den her uge, gik med at træne korrekte verber (basic 6. klasses engelsk) for at styrke vores kommunikationsevner, og derudover arbejde med SWOT analyser etc. Noget vi ellers brugte tæt på halvanden uge på at lære og sætte os ind i, før vi gik på påskeferie, i forbindelse med vores værdikædeprojekt. Det er svært helt at forstå hvorfor jeg skulle bruge så mange kræfter på først at lære det på egen hånd, skrive en større opgave om det og dernæst modtage undervisning i det..

Man kan ikke tage sig en velfortjent fridag når man er på barsel, tværtimod er man taknemlig for ti minutters fred, til et velfortjent varmt bad eller et helt måltid morgenmad uden afbrydelser.. Og så længe jeg arbejdede i børnehaven var det bestemt heller ikke fridage der var flest af. Tror ikke jeg har haft en pjækkedag siden gymnasiet, så den her uge står altså i afslapningens tegn. Jeg nyder stilheden her hjemme. Om bare én lille månedstid går store bassen på læseferie og så er freden forbi!

Nye soveposer til undertegnede og mini manden.. Normalt går vi efter mærker vi kender, men den her gang havde eventyrsport lækre, europæisk produceret, gåseduns soveposer på udsalg.. Så jeg forsøger mig med det nye mærke Nordisk - og indtil videre er det intet mindre end fantastisk!


// Haglöfs Toddler sovepose // Nordisk luksus sovepose // Store bassens North Face sovepose//

Mini bassen hjælper med at pakke ud..
Hvis bare han kan få kassen, er alting godt..







Puha, sikke en smøre det blev til. Dårlig samvittighed og dovenskab. Det er der åbenbart bare meget at sige om! I morgen har både bassen og jeg heldigvis fri - så god weekend, lige om lidt!






Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...