onsdag den 30. maj 2012

Én enkelt milliard og et højere ambitions niveau til mig, tak!


Hvorfor er det lige at alle andre er så forbandede kreative?! Jeg har (næsten) holdt pause fra maskinen idag (som by the way kører bedre end nogensinde - hvem skulle have troet det?) I stedet er aftenen gået foran tvet med den kære computer.. Men det ender bare i frustrationer kan jeg mærke. For hold da op hvor er folk bare forbandede dygtige, dygtige til at sy, til lave øreringe, til at knytte armbånd, til at sylte, til at realisere deres visioner og drømme. Og så bare for lige at slå mig selv godt og grundigt i hovedet bombaderede jeg selvfølgelig mig selv visuelt ved computeren mens bonderøven kørte i baggrunden. Og for helved hvor er han bare pisse dygtig. er der nogensinde noget der bare ikke lykkes for ham? (Og hvis der er, kunne vi så ikke snart se minimum ét afsnit af det?)

Alle er p.t. 30 gange dygtigere end jeg er. Pis. Ville ønske jeg kunne tage et aften kursus af en eller anden art (flere penge og mere tid, tak!) i det hersens macrame (knytning).



Nårh ja og så ville jeg da også gerne lige have en milliard. For come on, lad os nu være realistiske, en million rækker bare ikke særlig langt. Nej, en milliard til mig tak! Så behøvede jeg ikke længere sidde og hænge med snuden over alle de der 100 millioner ting på nettet som jeg bare MÅ eje, men som et SU lån på størrelse med et helt års ulandsbidrag ikke engang ville kunne dække..

Jeg ville bare så sørens gerne (ja nu behøver vi jo ikke bande mere end højst nødvendigt vel?) være dygtig til et eller andet. Ikke jævn god, middel dygtig, lige over standard - nej, virkelig dygtig. Den bedste tak!
Og jeg håber godt nok at den her skide design uddanelse (og ja, det var nødvenidgt her!) har noget at byde på efter sommer. For p.t. ligger mit ambitions niveau for højt til det her nonsens og jeg savner ren faktisk at føle mig udfordret, i gang med at lære.

(Ikke dermed sagt at jeg ikke er overestatisk over denne uges projekt, som skal munde ud i ti minutters fremlæggelse ud fra vores helt egen plache)



tirsdag den 29. maj 2012

Næsepudsende omsorgskultur, ligestilling og maskuline idealer


Så blev tonen da vidst slået an! Og det er åbenbart præcis hvad Peter Bastian kan. Det er så luksus med en mand der taler lige ud af posen, med noget på hjertet og som faktisk præstere at ramme en nerve i samfundet som stadig pulsere og er aktuel. Han rammer spot on og har i hvert fald min fulde opmærksomhed - for så vidt muligt anyways.

For med to basser i stuen er det lidt som at forsøge at koncentrere sig midt i en lufttunnel. Når lille manden i korte øjeblikke vender sit opmærksomhedsbehov bort fra mig, fylder største bassen straks hullet ved at fortælle om et eller andet dybt fascinerede istedet. Eller også kaster mussen med farveblyanter mens største bassen bestemt kommandere og forsøger at stoppe de hurtige små arme.
P.t. sidder mussen så i et hjørne og roder med et eller andet han helt sikkert ikke burde, og istedet for at stoppe ham, spiller største bassen boldt fra den ene ende af rummet op af væggen i den modsatte ende.. Ja, koncentration og opmærksomhed, det må vidst være en by i Rusland efterhånden..




For et par uger siden zappede jeg tilfældigt forbi DRK og faldt over programmet Ordkraft. En oplevelse jeg indtil da havde haft til gode. Men hvor er der bare ofte mange gode kulturelle indslag på DRK, som et fint modspil til DR2 som lidt for ofte glider væk i 2. verdenskrig og intetsigende britiske dramaer.

Men jeg faldt altså over Peter Bastian i DRK programmet Ordkraft, som kan ses, eller genses her. Peter Bastian er aktuel med sin bog Mesterlære - en livsfortælling (læs mere her). Om bogens indhold udtaler han selv; Den handler om mit liv og den kulturudvikling som jeg har deltaget i fra min farfars landsbybevidsthed til det senmoderne menneske. Vi har gennemført en enestående positiv og nødvendig kulturudvikling, men vi er druknet i vores egen succes og vi skal videre.. Bogen har fået gode anmeldelser og er et absolut must på min næste ønskeliste. Selvom at Jyllands Postens anmelder påpeger at bogen specielt gør op med Peter Bastians egen generations tidsånd så er det helt sikkert stadig yderst interessant læsning..

“Peter Bastian udstråler så meget energi og nerve og kommer så meget og så inspirerende rundt i bevidstheden og tilværelsen. Resultatet er en bog, der på samme tid er erindringsbilleder, kreativt manifest og ganske hårdtslående opgør med centrale dele af tidsånden. Ikke mindst dem som udspringer af hans egen generation.”* * * * *
Jakob Levinsen,
Jyllands-Posten

Bastian har selv uploadet en kort video til youtube, om bogens emner og indhold - den kan ses her!
Som lille bonus info kan jeg så også lige tilføje at Berlingskes litteraturredaktion satte bogen på deres Årets 10 bedste faglitterære bøger.

Tilbage til den hersens udseendelse. Cirka 16.30 min. inde i udseendelsen citeres der fra hans bog Mesterlære:

"Når de maskuline og de feminine værdi skulle defineres, blev de maskuline værdier formuleret som negative aspekter af udviklingen og de kvindelige som positive formuleringer af omsorg. mændende var  linieære, rationelle, kolde, enøjede, udadvendte, aggressvie, selvoptagede, dominerede, følelssesfattige, falliske specialister og udbyttere. Mens kvinderne blev beskrevet med alle plus ordene for overkevelsen og vedligeholdelsen. Varm, tryg, positiv, medfølelende, opretholdende, altfavnende , jord, mor, brød, følelse, omsorg, intuation, honing og kærlighed.

Så retorikken omkring mænd var at udvikling og fremskridttro er negativ og lyrikken omkring kvinderne var at omsorg og vedligeholdelse er positiv. Og vi mænd fik lært det. Vi blev omsorgsfulde fædre som lærte at tage del i yngelplejen. Det var nyt og det var fantastisk. Vi fik børn. Men vi er gået fuldstændig over gevind og det præger vores samfund, hvor vi har udviklet en næsten ensidigigt næsepudsende omsorgskultur. Hvor den  vertikalitet som kommer fra udviklingsinstinket og som først og fremmest blev udtrykt gennem de gamle maskuline idealer er stort set fraværende."

Citatet er så fint, men det der fangede mig var specielt de uddybende kommentarer Bastian får knyttet til det i udseendelsen. Han pointerer at det var en milepæl for kvinderne, at de i løbet af blot 40 år fik talt sig til en identitet som ligeværdige. Han siger at vi befinder os i en kulturperiode der aldrig har eksisteret i verdenshistorien før, og dermed også at de gamle maskuline idealer, som måtte ofres på kvindefrigørelses alter, ikke længere har en plads i samfundet. Altså må hele den mandelig identitet redefineres, på samme vis som kvinderne gjorde det i 70'erne.. Og så pointerer han er det er vigtigt, vigtigt, vigtigt, at vi er os det bevidste. Og gu fanden er det da så! Jeg er ikke i tvivl om at 70'er generationen, mine ofrældres generation, de er sig det mere eller mindre bevidste. Men min generation virker til at være af den brede opfattelse at alt det der røde kvindeflipperi er et lykkeligt overstået kapitel vi ikke behøver tillæge for megen tanke.

Det er ikke længere tiden til at tale ligestilling og kvindefrigørelse, som man gjorde det for 40 år siden. Unge idag rynker konsekvent lidt på næsen når man siger feminisme og ligestilling, pigerne ligeså vel som fyrene. Ordene emmer langt væk af tabu og lange endeløse ligegyldige diskusioner.
Men burde vi ikke i det mindste være os det bevidst? Igennem alle tider er kvinderne blevet undertrykt. Næsten ligegyldigt hvor man kikker hen kan man være sikker på at selvom manden måske har været undertrykt af sin arbejdsgiver, slaveejer, far eller stat, så har mandens kvinde været udsat for det der var endnu værre. For første gang, nogensinde i verdenshistorien kan vi faktisk tale om ligeværdighed i øjenhøjde. Og så gider vi ikke engang tage notits af det? (Det her bliver bare alt for nemt ét af de der lidt for lange indlæg ikk')

Apropo ligestilling og hvorvidt det er værd stadig at tale om - Bogen over de mest betydningsfulde oanskere, Kraks blå bog, er lige udkommet. Og P3 nyhederne kunne derfor fornylig oplyse  at antallet af optagede kvinder i bogen nu er det højeste nogensinde - med hele 18%!

Hva'? Skulle vi så klappe i hænderne? Jeg har aldrig hørt om Kraks blå bog før, men 18% lyder ikke for mig som noget der umiddelbart bør fejres! Men så langt er vi altså p.t. i ligestillingsfærden. De danske kvinder præsentere i 2011-2012 18% af de mest betydningfulde danskere - og dette på trods af at man ellers skulle mene at danmarks absolut mest betydningsfulde personer i øjeblikket udelukkende består af kvinder - Statsministeren Thorning Schmidt og den nyelig Mærsk fører Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.

Men ja, ja, godt ord igen. Dybest set kan det vel også rage mig om vi gider konversere og filosofere yderligere over det her ellers stadig ret aktuelle spørgsmål. For når dagen er slut skal kvinderne nok komme til deres ret, det er jeg ikke i tvivl om. Spørgsmålet er nok nærmere om de stakkels overrendte, udskældte, malplacerede, omdirigerede mænd stadig ville kunne finde deres fodfæste. Det er vidst ved at være deres tur i tænkeboksen hvis de fortsat vil kunne følge med..




mandag den 28. maj 2012

Biller, orme, myrer og andet kryb. På skovtur i den vilde vilde Herning natur!


Vi har været i skoven idag. Nogle gange er selv de små oplevelser store oplevelser. Efter bare en times tid var mindste manden fuldstændig mættet. Men det var sandelig da også en oplevelsesrig tur. For både mor og søn skal det nok siges. Jeg er opvokset med en mindre skov nærmest i baghaven, men det kom alligevel lidt bag på mig hvor meget skravl og kryb sådan en lille skov kan indeholde.. Og køer, store sorte køer. Det har vi altså ikke på fyn!




Mussen var jo ikke spor mester omvendt igen idag! Nej nej da. Det er da ganske normal klapvogns kørsel det her..

Og når man så ikke gider klapvognskørsel længere, på hverken den ene eller anden måde. Hvad gør man så? Så går man da bare selv - i stik modsat retning af forældrene, konsekvent! Det da klart..


"Hvis jeg lige står her og kikker lidt på mælkebøtterne kan I jo bare fortsætte? "






Dejlig dejlig "søndags tur". Ren overskudshandling, rigelig god tid og tilstedeværelse! Yes, så lykkedes det da også lige..





søndag den 27. maj 2012

Sætter symaskinen på overarbejde

Det er ca. hvad jeg har præsteret siden torsdag aften, at overanstrenge min maskine fuldstændigt!

I går gik dagen med at fejre oldefarens 89 års fødselsdag i højt solskin og godt humør. Symaskine pause. I dag gik jeg så igang igen, og efter bare to dages arbejde kunne jeg efter aftensmaden lægge sidste hånd på arbejdet. I hvertfald første del af det.. For i virkeligheden er det jo bare den ene side af tæppet der nu er klar til montering..







 Jeg har sat den gamle maskine på seriøst overarbejde de sidste dage. Jeg har syet 575 firkanter sammen, skiftet indstilling fra ligesting til siksak engang hver 5 cm syet og hæftet efter hver tiende cm. Faktisk står det så slemt til at den har måtte have omfattende tilsyn i eftermiddags, en hel del opmærksomhed og enkelte reperationer. Og alligevel lyder det stadig som om der er grus i maskineriet - bogstavlig talt! 
I min totale opslugthed, stædighed og beslutsomhed på absolut at blive færdig i dag, om så det skulle koste mig en ny(brugt) maskine, resulterede det i at jeg omkring kl 16 i eftermiddags, iførte mig mit tykkeste hjemmestrikkede pandebånd og store hørebøffer (jeg kunne ingen ørepropper finde!), i et desperat forsøg på at undgå permenente høreskader og samtidig blive færdig, for alt i verden, færdig måtte jeg altså blive! Når den meget tiltagende høje og skingre pivelyd fra maskinen blev for meget, trådte kæresten hastigt til og skilte velvilligt den stakkels gamle sag af, smurte den, og gav den lidt opmærksomhed i håb om at han kunne holde endnu en times syning ud, uden at skulle gå samme vej som undertegnede eller simpelthen udvandre fra lejligheden.. Og jo, så slemt var det faktisk. Men færdig blev jeg, selvfølgelig - hvor der er en vilje er der en vej, ikk'?



Bassen var så smadder flink at hive kameraet frem fra hylden!



Maskinen holder pause på ubestemt tid, og jeg gruer lidt for dens fremtid. Men jeg er klar til at gå igang med et godt stykke håndarbejde - for selve tæppet skal jo først til at tage form nu!
Men som aftenen udspillede sig viste det sig (selvfølgelig!) at jeg som sædvanlig har haft et
klokkeklart billed af hvad jeg vil have, men absolut ingen idé om hvordan det helt konkret skal foregå. Og mine få tanker om hvordan jeg kommer fra A til min klare vision af B, slet slet slet ikke var realistisk, eller mulig..
For ét lag pladevat, bestående af ca. 5 mm. vat, skaber ganske enkelt ikke den store effekt. Og det var altså præcis effekten, jeg gik efter. Så, nu har jeg endelig lagt arbejdet fra mig. Kastet håndklædet i ringen (for en kort notits) og kastet mig over tv'et. Jeg ser Julie og Julia på TV3 og nåede frem til at et indlæg måtte være tiltrængt..

I den forgangende uge har det ellers stået på sommerudstyr til mindste manden, jeg har fået syet en(to) hat(te) og tre par shorts. Og havde egentlig både planer og skitser om nye kort ærmede bodys (noget jeg ellers endnu ikke har syntes kunne betale sig) og flere shorts. Men som situationen ser ud nu (men den kære maskine altså) kan det godt være det lige må vente lidt..





Jeg har selv syet piping bånd - for første gang! Med lidt hjælp fra manden der var så flink at finde lidt tørresnor frem til formålet. Det var så nemt og resultatet var det hele værd!





Hvorfor det lige er at det så ofte bliver en kamp i mod tiden med mig, ved jeg simpelthen ikke. Tror ikke jeg altid har gjort det her? Men jeg lægger automatisk et eller andet håbløst stress niveau og sigter i mod at blive færdig hurtigst muligt, og helst hurtigere end muligt. Måske kom det samtidig med mini manden? Man bliver så van til ingen tid at hvae på hånden. Jeg kan huske da mussen havde sine første dage i vuggestuen og jeg fik min første frie formiddage. Én af de første gange jeg efterlod ham dernede lovede jeg at komme igen en lille halvanden time senere. Så var deadlinen sat, og efter næsten et helt år hjemme med en lille der konstant lægger beslag på hvert sekund af ens tid, hastede jeg altså afsted. Jeg nåede både hurtigt indkøb i føtex, støvsugning og et bad før jeg præcis halvanden time senere troppede op i vuggestuen igen. Effektivitet! Den anden eftermiddag syede jeg et par shorts på én time og nåede endda at smide et hurtigt bad med i købet før jeg løb ud af døren..

Jeg som ellers til hver én tid ville prædike kvalitet frem for effektivitet, jager derud af i min hverdag og undrer mig alligevel over at jeg ind imellem føler mig en anelse presset..

God Pinse derude!





torsdag den 24. maj 2012

Sommer, sol og varme..

Vi har haft travlt i dag (læses: jeg har haft travlt. Basserne har passet sig selv i henholdvis vuggestue og foran computeren).
Jeg brugte fligttigt formiddagen på at skrive SCM (Aner ikke hvad det står for, men flot lyder det da!) opgave om valg af leverandør. Efter en velfortjent frokost gik jeg hastigt i krig ved symaksinen. Da var klokken 14, havde planer om at hente mini manden kl 15, og nå at tenge, klippe, sy og tilrettelægge et par nye shorts til ham inden. Det lykkedes faktisk, selvom jeg vil indrømme at tidne var noget anstrengt til sidst..

Men selvfølgelig lå mini manden og puttede i bedste vlebefindede da vi endelig nåede ned i vuggestuen. Stress og jag for ingenting. Derefter gik turen til stranden. Ja, stranden. Ikke vesterhavet, men stranden i Herning. Jeg ville så gerne have vist en lille håndfuld billeder, men kameraet var glemt der hjemme, så det må vente til en anden god dag. I stedet kan jeg vise et par billeder af eftermiddagens resultat af stress og jag..



Farven er ny for mig, men sååå lækker. Pistacie grønt babyfløjl med olivengrønt piping bånd og neon grøn tråd, why the f*** not? Efter en lang vinter i alle efterårets brune nuancer føltes det tiltrængt med lidt forår og farve..

Og skulle jeg så lige vise lidt billder fra den Københavner tur sidste uge? Mor og jeg drog afsted til hovedstaden fredag, da den første helligdag var vel overstået, på stor shopping med intentioner om at undgå hovedstrøget for så vidt muligt. Det lykkedes til perfektion, vi fandt både Wood Wood, ny åbenede Filippa K, Marlene Birger, DAY, Rué Verte, Nye HAY og Acne (som til min store irritation havde overtaget beliggenheden fra vores italienske stam pizzaria). Tilgengæld kunne vi ikke finde Creme de la Creme ala Edgar, påtrods af et ihærdigt forsøg. Adressen fandt vi, men igen butik. Den må vi have til gode!

Turen blev afslutte i Line&Jo hvor jeg (selvfølgelig) præsterede at sprænge det ellers så nøje holdte bugdet!



Hjem kom jeg også med et par dejlige nye Vagabond - som ærlig talt skal gåes nået til før de bliver en fornøjelse at befærde sig i!

... og to nye sorte basic toppe

Et must have, stof fra Grønlykke til mit igangværende projekt patchwork! Det var første gang for mig, men mor havde været forbi før og vidste at det var et nødvendigt stop på turen. Hvilket syn, man kunne jo drømme sig væk i liberty, velour og store vamsede vattæpper i den butik!

Sidste stop på enhver ordentlig shopping tur i hovedstaden må være en tur forbi gadeboderne.. Og selvom at Line&Jo allerede havde flået mig, røg der lige én enkelt ny ring med tigerøje med hjem.






Nu kalder aftensmaden, manden og mini bassen tilgengæld.. Velbekomme!

onsdag den 23. maj 2012

Genbrugs Lopper











.. Få dage før lillebrorens afrejse var jeg med trekløveren i Ullerslev genbrug, det giver næsten altid pote. Og for bare 100 kr. kom jeg hjem med en god stak nye bøger og den fineste stak retro sengetøj. Dagen efter kørte mor og jeg til sydfyn, hvor vi kender en gammel lade - fyldt med guld. Der købte jeg for en lidt større pose penge, og fik tre plader med hjem, en fin solgul retro lampe, HC Andersens eventyr(fuldstændig ubrugt, imodsætning til mit gamle eksemplar herhjemme på Fyn) og et styks ny (fake)læder jakke til mini manden.. Det er lang tid siden jeg har orket genbrugsjagt, men den her uges fund har været lige i øjet!


tirsdag den 22. maj 2012

DIY VW bus..


// Tre kløveren //


Det er sommer lige om lidt nu, det går så stærkt. Sidste forår købte min lillebror en såkaldt VW bus i Sverige, altså et moderne folkevognsrugbrød - med volvo motor.. haha, ikke verdens bedste køb måske? Men ikke desto mindre er han lige draget afsted på sin anden tur ignenem europa, i forgårs.

Sidste sommer kørte han og nogle kammerater ned igennem europa. De fleste af dem fløj dog hjem fra Barcelona, mens min bror og én enkelt fyr fortsatte i yderligere 3-4 uger.. I lørdags kørte han så afsted igen, denne gang er de tre mand (to drenge og en pige) der rejser, planen er vidst at de ingen plan har. Indtil videre har de kurs mod Berlin (Of course! - First stop) og derefter hedder det noget i retning af Ukraine, Polen, Hvide Rusland - what ever, øst europa i hvert fald, og så en vudering derefter på hvad der kan lade sig gøre. Hverken Ukraine eller Rusland er lande der er specielt turist egnede og det bliver vidst en vuderings sag når de kommer derned af.. Hjem af har de p.t. planer om turen skal gå gennem Finland og den vej over mod København, hvor de alle tre har studeret det sidste års tid.



Min lillebror, som åbenbart er den fødte optimist, bekendtgjorde i starten af måneden (d. 6 maj eller lignende) at d. 10. maj ville han køre mod Polen. Da var han lige kommet hjem fra Købenahvn af, bussen havde ikke været ude at køre i næsten et år og han havde praktisk talt ingenting på plads. Så fire dages forberedelse til to måneders rejse virkede rimelig optimistisk. Kun to uger tidligere havde han opgivet de spæde forhåbninger om at rejse rundt i Rusland som min far ellers gjorde i hans aller i sin gamle Volvo. Så vi trak lidt på smilebåndet og tæntke ja, ja.. Hans to rejsekammerater ankom alligevel til mine forældres hjem omkring d. 10 maj, og blev trofast hængende ved min brors side de efterfølgende to ugers tid. Det kunne ikke klares på fire dage, og før de var færdig var næsten hele motoren kikket efter, der var blevet skiftet til indsprøjtning, slebet rust ned og klatmalet. Det tog sin tid, og en virkelig god potion tålmodighed for de tre rejse kalre mennesker, specielt den kvindelige del af trekløveren så lidt bekrymret til fra sidelinjen af mens dagene fløj afsted, og motoren stadig ikke kørte. Men i lørdags lykkedes det så endelig, bussen blev pakket og de kom afsted..

Vi forræde ham Ind i vildmarken
Bassen skrev opgave over den i sidste måned, så den stod lige i reolen og kaldte på et eventyr!
En meget apropo historie - Into the wild!

// Genbrugs køb - Den kvindelige tredel af den lille kløvers input //



// læsestof til turen //
Der forklares lidt om den iøjnfaldende camoflage


Mussen var med i værkstedet hele ugen, og nød friheden.. Han kunne fint pejle frem og tilbage mellem fars kano projekt og onklens VW bus. Ind imellem, når han nåede helt over til naboen hentede morfaren ham dog alligevel tilbage igen.. Han kunne fint ahve tilbragt resten af ugen derude og har brokket sig højlydt lige siden hans onkel drog afsted!

// Lillebroren //


Det var ikke detaljerne der blev kælet for. Funktionalitet i højsæde!

Klar parat start!

  
  ... Jeg ku' godt. Bar' pakke bilen og sige vi ses til sommer.. Jeg bliver aldrig stor fan af lufthavnens mange reglementer, mødetider og faste afgange. Det ligger vidst ikke til familien. Store tunge campingvogne falder heller ikke helt i min smag som værende specielt specielt klædelige, men med et telt i bagagerummet og benzin på tanken kommer man altså hurtigt langt, let og ukompliseret. Det er en ubetinget mulighed for at møde verdenen i øjenhøjde og opleve folk på kryds og tværs. Sidste sommer opstod der (selvfølgelig!) bøvl med bussen undervejs, den ene af gangene i Spanien. Hvor de unge fyre endte med at få husly, arbejdsro og varm mad hos en flink lille spansk familie i en god uges tid. Dette ville have æret en fuldstændig utænkelig situationen hvis de blot var fløjet til Barcelona eller Madrid og booket sig ind på det første og bedste hotelværelse i fjorten dage..

(Jeg fraligger mig øjeblikkeligt alt ansvar for faktuelle fejl og mangler - broren ved jo ikke engang selv hvor han rejser hen!)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...