fredag den 27. juli 2012

Mere fransk nostalgi i sommervarmen..



.. Jeg kan se at det ikke er mange der får sat sig ved computeren de her dage, det er altså meget forståeligt. Det danske vejr er man jo nød til at nyde så snart det er her. Tror det er sådan en typisk dansk tilstand. I sydeuropa tager de den med ro når varmen begynder at slå til, sover middagslure, skyder skodderne for, lukker varme og lys ude og gemmer sig væk til den værste solskin er drevet over. Hvorimod vi her hjemme kæmper os igennem lange arbejdsdage i solskin, for så at smider alt hvad vi har i hænderne når vi endelig er hjemme, for at kunne nå at nyde solen.  Man ved aldrig helt hvor langt tid det holder vel?!









Vi drager videre mod sjælland idag, og glæder os til mere familie hygge, selvom at vi så småt også ser frem til at kunne sætte TomTom'en til destination Ikast..

onsdag den 25. juli 2012

Puha, sommer i danmark..

Vi opholder os stadig på fyn. Og puha det er hårdt at være hjemme igen. Jeg var så småt begyndt at se frem til regnvejrsdage foran fjernsynet. Men istedet har dagene budt på hedt sommervejr og en fuld booket ugeplan. Men kolde fadøl i haven omgivet af gamle venner og legende børn er nu heller ikke at beklage sig over. I aften tager vi til Nyborg og griller på stranden med et par gode gamle kollegaer, det skal nok blive hygsomt..

Så mens jeg sidder og sveder i sommervarmen kan I jo meget passende få endnu et par håndfulde billeder - hvis ellers nogen gider sidde ved computeren i den her varme!

Barcelonas lækre sandstrande er et must - men også lidt et vovestykke, den spansksesol bider hurtigt på!



En lækker sommergodte at komme hjem til!


Bilen trængte også til et bad efter den lange tur - mini mandens ynglings beskæftigelse, voksen arbejde..



tirsdag den 24. juli 2012

Au revoir!

Før Barcelona gik turen forbi Paris. Igen boede vi bare på camping, og nød det enkle og nære udendørs liv. Det passede vidst alle fint, inklusiv mini manden..

Faktisk har han næææsten været der før, da største bassen og undertegnede besøgte den fine franske hovedstad for to somre siden. Da var mini manden stadig bare en lille blyp, men med det var han.. Den her gang var ingen i tvivl om hans tilstedeværelse, de franske duer blev i særdeleshed opmærksomme på hans besøg og fik ikke et roligt øjeblik så lange han var i nærheden - vi andre forsøgte at sluge frokosten imens, og håbede på 5 minutters madro..


Landegrænser og kulturelle forskelle er så fantastisk ligegyldige mellem børn..



Besøg hos Abercrombie & Fitch på Champs Elysees var en første gang for mig. Og hvilken oplevelse, den intense perfume duft kunne duftes helt ud på gaden, adskillige butikker væk. Selve butikken var overvældende, og det var svært ikke at få en anelse ondt af de stakkels ansatte.. Det er virkelig lidt af et amerikansk retail vidunder, men også bare såååå amerikansk.







Jeg har svært ved at "mærke" Paris på samme måde som man kan føle Amsterdam eller Barcelona pulsere omkring én. Men byens ubegribelige skønhed tager vejret fra mig hver gang. Selv lygtepælene er et mindre kunststykke i sig selv, og de mange flotte høje parisianske bygninger bliver kun mere elegante med årene. Byggestilen er så gennemført og typisk fransk, jeg suger det fuldstændig ukritisk til mig, og ville ønske at jeg kunne slæbe en mindre balkon, med tilhørende skodder, med mig hjem til kolde kedelige, udekorative Danmark.

Sidst jeg var i Paris sprang vi Champs Elysees over, simpelthen pågrund af turisterne og priotering. Der er virkelig meget at se i den smukke by. Den her gang startede vi derfor ved den gamle triumfbue og bevægede os derfra gennem byen, og ned af den kendte gade. Dog til stor skuffelse, den bød ikke på et videre inspirerende udvalg af butikker, udover den obligatoriske Louis Vuitton lå der faktisk både H&M og flere andre lavpris modevarehuse. Buhu for mig der havde forventet at opleve den franske udgave af Barcelonas Passeig de Grácia.

Men det var en dejlig dag, afsluttet i latinerkvarteret med stil. Treretters menu, godt nok indtaget i rengvejr,  men med en typisk rustik karaffel fransk bordvin og tilhørende hvidløgsmarinerede vinbjergsnegle til forret. Så bliver livet faktisk ikke meget nemmere..

Merci Paris - Au revoir!

mandag den 23. juli 2012

No more merci, danke, gracias or thanks..


Endelig med dansk jord under fusserne igen.. Efter godt tre ugers rejsen fra det jyske til det spanske, og hjem igen, er det alligevel lidt lækkert endelig at være hjemme. Jeg ved snart ikke helt hvor jeg skal starte eller slutte, jeg er så mættet af oplevelser og indtryk, at der nærmest ikke er plads til bare én eneste mere. Nu glæder jeg mig bare til afslapning, først ved mine søde forældre og dernæst ved de bedste svigerforældre, derover på øen (Ja, den der ø - men det skriver jeg altså ikke - lad os bare sige Dragør i stedet).

Rejsen i sig selv har været flot, budt på de fineste og største natur udfoldelser man kan forestille sig. Fra det flade Holland til høje og dybe bjerglandskaber gennem Spanien. Jeg ved godt at det virker nemmere at flyve, lettere, hurtigere og mere smertefrit, men jeg ville ikke undvære rejsen for noget i verden. At rejse, er virkelig at leve - no doubt. Og nogle gange er pointen ikke hvor meget man kan nå, på kortest mulig tid. Men derimod at tage sig tid til at opleve verdenen omkring én, at forstå den egentlige rejse. Og det gør man bare ikke ved at sætte sig i ét charter fly og på få timer blive bragt om på den anden side af jorden. Nogle gange skal det tage lidt tid - i hvertfald hvis man vil have en  idé om hvor langt man egentlig rejser, de forskellige landes finurligheder og forskelle.


Uhh i kan tro jeg har en lille Barcelona guide i ærmet, med fine fifs til lokale loppemarkeder, små gemte vintage stores og masser af lækre billeder. Men det må vente.. I aften har den stået på billed redigering, det er et større stykke arbejde - som altid. Man vil aller helst beholde nærmest hvert eneste, og det er så frygtelig svært at skulle vælge ud og vælge fra. Men jeg ved at det er nødvendigt hvis jeg nogensinde skal have plads til dem alle, og samtidig gide at kikke dem igennem igen om nogle år eller ti. Man skal være lidt kritisk.

I aften får I et udkast af landevejs billeder.. Det er et rimelig random udvalg - min hjerne kan ikke mere!





tirsdag den 17. juli 2012

Ferie tumult..

Lige en (forsøgsvis) kort notits fra Barcelona af. Jeg har mange lækre indlæg i ærmet.. I faste læsere må nok heller berede jer på at blive sommerferie spammet lidt. Når engang jeg altså igen har dansk jord under fusserne. Jeg ville gerne billedbombardere jeg allerede nu, men grundet manglende billedredigeringsprogram og for få timer i døgnet, må det vente - men bare rolig, det skal nok komme i så rigelige mængder!

Turen er gået i bil (selfølgelig! Man er jo ikke en bil glad familie for ingenting) fra lille Danmark til det varme Spanien. Vi startede hjemmefra straks efter afsluttet 1. semesters eksamen, juli d. 2. Turen gik gennem Tyskland, med første overnatning i Holland. Den 4. juli kørte vi videre fra Holland mod Paris. Og d. 7 juli fortsatte vi videre gnnem Frankrig, med retning mod Spanien. Den 11. juli landede vi så endelig ved den Spanske kyst, nærmere betegnet, Figueres. Og den 12. tjekkede vi endelig ind i vores ferielejlighed i Barcelona.

Turen indtil da forløb over alt forvetning, dagene gik omend lidt for stærkt, og mussen nøøød de lange køreturer - stik imod al forventning. Paris bød på traditionel sightseeing, besøg i latinerkvarteret og dejlige rolige dage. Figueres overraskede med lækker kyststrækning, pool og Dalí.. Og Barcelona har været fantastisk og taget så pænt i mod os.

Men allerede på første aftenen modtog jeg dårlige nyheder hjemme fra fynsland af, den slags kedelige nyheder, som man altid helst vil være foruden, og som det altid tager tid at sluge. En gammel bekendt, en ven, en kammerat på min alder, er desværre gået bort - lang tid før hans tid. Det tog pusten fra mig i sommervarmen, og følelsen af ambivalens og en anelse hjemve trængte sig ubenægteligt på. 
Men Barcelona er nu dejlig, og efter en solid bytur med manden og lidt kort med dyr kommunikation med hjemegnen, viste ugen sig alligevel fra sin bedste side af..

Lige indtil i går, hvor mussen desværre kom hjem fra udflugt, med far og morfar, med den kedeligeste temperatur på 38 grader.. Feberen steg kun derfra og i går midnat røg vi afsted i morfars SAAB, med en ked og træt dreng med 39,9 i feber, på jagt efter et åbent spansk hospital. Heldigvis vidste det sig ikke at være hverken mæslinger eller det der kunne være værre. Og allerede i aften er han tilsynladende ved at være på toppen igen. Dog uden nogen videre forklaringer eller løsningsforslag. Det er gudskelov gået i sig selv lige så umiddelbart som det kom. Og i aften kunne vi langsomt ånde lettet op, efter både at have snakket om at tage første fly hjem, køre før tid og alt det der er meget værre. 

I morgen står den på catalansk loppemarked i nabokvarteret - jeg ser frem til det! Og så bakker vi ellers pænt vores overfyldte tasker igen, og kører langsomt nord på..

En ti dages tid og så burde første postferie indlæg at ryge på bloggen! Fortsat god ferie derude, håber I nyder den lige så meget som vi gør!

(Please bær over med mig og se bort fra alle stavefejl og tankeløse formuleringer - sengen kalder og det har været en laaang dag!)

onsdag den 4. juli 2012

Jersey lååååve..


I'm in looooooooove.. Jeg vidste godt at jersey var til, og at det var et af den fine Coco Chanels favorit materialer i sin tid. Men i forbindelse med min projekt sommertøjs syning har jeg altså fået øjnene op for det på en helt ny og endnu ukendt måde. Man kan jo sy alt i jersey, man behøver ikke siksakke og bøvle med grimme trævlekanter, og så falder det bare altid så helt fantastisk pænt og er lækkert blødt og tyndt.. Hvad er der ikke at elske? Jeg har i hvertfald tegnebrættet fyldt af nye ideer der så absolut skal afprøves i jersey ved symaskinen så snart jeg engang lander i kære Danmark igen.


Jeg har "syet" jersey nederdel..




Det er lidt svært at illustrer, men tror det lykkedes okay. Stoffet klarer jo arbejdet for mig, faktisk er det eneste jeg har gjort at købe 75x140 cm viscose/lycra jersey (ja, i know, det er ikke en lækker blanding æstetisk set, men det virker altså). Faktisk havde jeg tænkt der skulle komme et par shorts eller lignende ud af det, men da jeg foldede det om kroppen fik det ligesom liv af sig selv - virkelig! Så, så enkelt blev det altså. Jeg rundede et enkelt hjørne af og syede de 140 cm. sammen foroven efter mine taljemål og hoppede så i min nye nederdel. Det gav seriøse associationer til indiske sarier og oldtidens simple klæder. Og mere kommer der ikke til at ske, ingen kantbånd, ingen siksak, ingen syning, montering af lynlåse eller store overvejelser..

Der noget helt fantastisk ved det ubearbejdet stof som meget få designer sætter fuldstændig pris på, Ivan Grunddal er en af de få, og han efterlader gerne både lidt rå og fuldstændige rå og ufærde kanter i sine designs. Men jeg forstår godt tanken bag, det giver fuldstændig mening. Så ofte bruger man oceaner af tid på at bearbejde ens materiale således at det mister mindst muligt af sine oprindelige effekter. Syninger hiver og strækker næsten altid stoffet i trælse retninger som hverken er pænt eller hensigtsmæssigt..

Tror jeg kunne sy mig et helt nyt klædeskab udelukne bestående af jersey, alt er jo bare bedre i jersey. Pæne enkle lange bukser, toppe, tshirts, basic bluser, shorts - name it..! Men okay, ja jeg kunne godt se det for mig. Lidt blance og kontraster er vidst altid nødvendigt..


Mere jersey.. Tshirten bliver guld værd i den spanske hede når alting er ulideligt.. 
Så lige et lille indlæg om armcuffs hos Guld.log (her) tidligere i dag, og tænkte straks på den her gamle Carré sag som jeg aldrig rigtig har fået brugt. Den skal da klart med en tur rundt i europa..





I må have en fantastisk sommer alle sammen - See you on the other side!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...