Viser indlæg med etiketten Fyn. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten Fyn. Vis alle indlæg

onsdag den 23. maj 2012

Genbrugs Lopper











.. Få dage før lillebrorens afrejse var jeg med trekløveren i Ullerslev genbrug, det giver næsten altid pote. Og for bare 100 kr. kom jeg hjem med en god stak nye bøger og den fineste stak retro sengetøj. Dagen efter kørte mor og jeg til sydfyn, hvor vi kender en gammel lade - fyldt med guld. Der købte jeg for en lidt større pose penge, og fik tre plader med hjem, en fin solgul retro lampe, HC Andersens eventyr(fuldstændig ubrugt, imodsætning til mit gamle eksemplar herhjemme på Fyn) og et styks ny (fake)læder jakke til mini manden.. Det er lang tid siden jeg har orket genbrugsjagt, men den her uges fund har været lige i øjet!


søndag den 20. maj 2012

Miskmask..





I den forgangende uge har vi opholdt os på Fyn. Programmet har været rimelig fyldt med den gode københavnertur, kano reperation, VV istandsættelse, afsked med lillebroren, sidste hånd på skriftlige afleveringer til TEKO, godt vejr og gåture, genbrugsjagt og antikvitetssøgning osv. osv. osv... Huset har været fyldt af liv, folk der kommer og går som vinden blæser.

Vi har spist de store lækre frokoster med minimum ti forskellige slags pålæg, bagerrugbrød og kolde pilsner, efterfulgt af friskhentet franskbrød med syltetøj og en håndfuld valgfrie oste. Eftermiddagene har selvfølgelig budt på den obligatoriske eftermiddags kaffe/the med kage - Min far er trofast stamkunde hos den lokale bager, men selv for ham har turen derop vidst været over det sædvanlige den her uge. Aftenerne er blevet rundet af med de bedste robuste aftensmåltider, hvor min mor har disket op med alt hvad hjertet måtte begære..

Vi er blevet forkælet udover det sædvanlige og har nydt de ekstra 100-150 kvm. plads, ligeledes med selskabet. Største bassen og jeg har endda nået at snyde os til tre fritimer i Odense by, fredag aften. Og selvom at tre timer går stærkt, og manden passede rollen som ædru chauffør, så nød vi åndehullet som bød på lidt af hvert. Et pust af noget henglemt og gammelt, skæve toner og poppet reggae melodier, i et bofællesskab højt oppe under loftet. Der blev snakket om alt og ingenting, mest om ingenting overhovedet og alligevel alt det der gør forskellen. Der blev fortalt om usædvanlige møder, Dan Turélls nevø, vigtigheden af det uformbare og der blev drømt stort. Det var skønt, og tre timer var den perfekte potion, før gardinet faldt og ansigterne blev lange. Drømmene skrumpe pludseligt ind for til sidst at blive til det rene ingenting. Heldigt for os kente vi vejen ud igen, vi har gået den før.

I dag har vi holdt rigtig søndag, med Zoo besøg og antikvitets shopping, afsluttet med the og kage på terassen, fire generationer samlet under strålende solskin og familie hygge..


// Bassens egoistprojekt //






// Mussen og morfaren //
Uhh, det blev vidst sådan lidt opsummerende. Der er sket så meget de sidste dage er det er næsten lidt svært lige at regne ud hvor jeg skal starte og slutte. De sidste antikvitets fund skal vises, og indkøbene fra vores københavnertur! Men jeg har også en håndfuld billeder af lillebrorens projekter, den pakkede VV bus og hans fine eksamens projekt..

Det kommer alt sammen, når lige tiden er til det..

søndag den 8. april 2012

Videre til sjælland..


Nu er turen gået videre til sjælland, efter et uge langt besøg på Fyn. Det har virkelig, virkelig været skønt. Vi har rå hygget, spist super lækker mad, festet og slappet af..
Min mor, som egentlig er uddannet kok, har nydt at hele familien, og begge hendes børn har været hjemme hele ugen. Hun har forkælet os med de lækreste store frokoster - stegte fiskefiler, roastbeef, flæskesteg og æbleflæsk fra delikatessen, laks og smilende æg - hver dag, mens der har været frisk brød og bagergodter om morgenen og til eftermiddagskaffen. Og så har hun selvfølgelig disket op med det ene solide aftensmåltid efter det andet.. Drengene har været i garagen, lavet biler og er blevet beskidte og trætte. Mini bassen har nydt haven, friheden og den friske fynske luft. Store bassen har skrevet opgave, og jeg har shoppet med min søde mor. Tror det er foråret der lurer og gør det hele så lækkert nyt og let, i hvert fald har vi haft nogle fantastiske dage..



Associationer til barndomsserien "Drengen de kaldt kylling"
m/ Sidse Babett Knudsen og Martin Brygmann



Lillebroren skulle med videre til KBH


Vi sluttede ugen af med et brag.3 Igår kom hele familien til påskefrokost. Femogtyve glade familiemedlemmer til stor frokost, italienske islagkager, hjemmebagte småkager og jordbærlagkage. Undervejs tilbød mindste broren så køreture i den gamle 92'er, for ud det skal den. Den trænger til det, og hvornår kunne det passe bedre - end når huset bugner af gamle tanter og bedsteforældre?


tirsdag den 28. februar 2012

Søndags tur - Kerteminde..

.. som lovet, billeder fra vores lille søndags udflugt..







Turkis, klassisk Kerteminde og forår..

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...